Gå til indhold

Her er modtagerne af millioner til forskning

Gode nyheder til et stort antal forskere, der har fået støtte til deres projekter fra to forskningspuljer i regionen.
Region Sjællands forskningsfond støtter især projekter, der skaber viden om bedre forebyggelse og behandling af sygdomme, som mange borgere fejler.


Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond
- uddeling for 2025

Her er i 12 millioner kroner uddelt til 50 forskningsprojekter. Støtten gives til forskning, der har betydning for flest borgere i Region Sjælland.

Se alle modtagere og projekter her:

Bevillinger 2025

Fondens formål er forankret i "Mere forskning for borgerne - strategi for sundhedsforskning i Region Sjælland" og skal derfor bidrage til forskning der:

  • skaber viden om forebyggelse og behandling af sygdomme, der berører flest borgere i Region Sjælland
  • sikrer viden om hvad den store gruppe af borgere, der rammes af to eller flere samtidige sygdomme, tilbydes den bedste behandling og pleje
  • skaber resultater for mere lighed i sundhed i Region Sjælland
  • skaber viden om, hvordan forskningens resultater bedst implementeres og kommer borgere og medarbejdere til gavn

Opslag om næste uddeling i 2026 publiceres i april med ansøgningsfrist i september 2025.

Læs mere om ​Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond

Den Fælles Forskningspulje
mellem Region Sjælland og Region Syddanmark

Her er i tre millioner kroner uddelt til 11 forskningsprojekter i de to regioner med fokus på det akutmedicinske område

Se alle modtagere og projekter her:

Bevillinger 2025

Forskningspuljen støtter fælles tværgående forskningsprojekter og forskerstillinger, der omhandler forskning vedrørende de specialiserede funktioner.

Puljen skal medvirke til kompetenceudvikling og kompetencedeling samt stimulere dannelsen af nye tværregionale forskningsnetværk - især for at styrke de specialiserede funktioner.

Opslag om næste uddeling i 2026 publiceres i maj med ansøgningsfrist i oktober 2025.

Læs mere om Region Sjælland og Region Syddanmarks forskningspulje