Færdighedstræning
Via træning i såvel tekniske som ikke-tekniske færdigheder uddanner vi personale fra sundhedssektoren, såvel præ- som postgraduat på forskellige uddannelsesniveauer.
Målgruppen er en bred vifte af faggrupper, heriblandt læger, sygeplejersker, SOSU’er og lægesekretærer.
LæringsLab udvikler løbende undervisningstilbud til mono- og tværfaglige personalegrupper, tværfaglige teams og afdelinger, med behov for specialiseret undervisning.
Vi inddrager forskellige læringsmetoder (færdighedstræning, simulation, skills m.m.) og har avanceret udstyr til rådighed.
I LæringsLab tilbyder et vidtspændende udbud af kurser og kompetenceudviklingsforløb, der bidrager til at klæde den enkelte kliniker på til udførelse af diagnostik, pleje- og behandling af hyppigt forekommende sygdomme.
Vi bidrager til et velfungerende uddannelsesmiljø omkring diagnostik, pleje- og behandling af hyppigt forekommende sygdomme.
Som et led i udvikling af forskningsunderstøttede læringstilbud, samarbejder vi i LæringsLab med Forskningens Hus.
Kontakt
Opdateret mandag den 24. apr. 2023