Før undersøgelsen
Der er ingen forberedelse til undersøgelsen. Du må tage din medicin, som du plejer.
Selve undersøgelsen
Undersøgelsen varer ca. 45 minutter.
Lægen fører et lille plastikrør ind i fistelåbningen og sprøjter forsigtigt kontrast ind, mens der bliver taget røntgenbilleder. Kontrasten er en vandklar væske, som kan ses på billederne. Der er intet ubehag ved undersøgelsen.
Efter undersøgelsen
Du får lagt en forbinding, hvis det er nødvendigt. Kontrasten vil langsomt sive ud igen og kan være lidt klæbrig. Dette er helt normalt. Du kan måske få lidt hudirritation ved fistelåbningen.
Svar på undersøgelsen
Røntgen og skanning (Billeddiagnostisk Afdeling) sender svaret på undersøgelsen til den læge eller afdeling/ambulatorium, som har henvist dig til undersøgelsen.
Risici ved undersøgelsen
Til undersøgelsen bliver du udsat for røntgenstråler. Den stråling, du bliver udsat for ved en undersøgelse med røntgen, svarer højst til nogle få års dosis af den naturlige baggrundsstråling.
Hvis du er gravid, eller hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt, at du kontakter os inden undersøgelsen. Et foster er særligt følsomt over for røntgenstråler,
Du kan læse mere om stråling og risici i Strålingsguiden https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/straalingsguiden---ioniserende-straaling.