A/V fistel
Fistlen er hovedåren i dit liv. Vi forbinder en vene og en arterie på din under- eller overarm.
Formålet med fistlen
Ved en A/V fistel forbinder vi en arterie og en vene på din arm for at fjerne affaldsstoffer, fjerne væske eller for at regulere din saltbalance. Fistlen kan også bruges til dialyse – oftest efter 4-6 uger.
Læs mere om operationen
Vi forbinder en vene med en arterie, så venen får en større gennemstrømning for blodet. Venen bliver dermed større og større.
- Efter operationen skal du holde såret fra operationen tørt og rent og skifte plaster efter behov.
- Såret tilses ved hver dialyse.
- Trådene fjernes af en sygeplejerske cirka 3 uger efter operationen.
- Du skal træne med fistelblod fra 1. dag.
- Der må aldrig måles blodtryk, tages blodprøver eller lægges drop i denne arm.
- Du skal desuden undgå stramt tøj og at belaste fistelarmen.
- Ved hver dialyse stikkes der 2 nåle i fistlen.
- Efter dialyse fjerner vi de 2 nåle og sygeplejersken trykker det sammen med en gazetampon.
- Du skal undgå at bruge armen den dag, du har været oppe til dialyse.
- Forbindingen skal fjernes næste dag.
- Hvis fistlen begynder at bløde, er det vigtigt, at sætte en gazetampon over hullet.
- Hvis det ikke stopper med at bløde inden for en halv time, skal du ringe til afdelingen eller en vagtlæge på sygehuset.
Mindst to gange dagligt skal du:
- Lægge 2 fingre over syningen og føle en snurren.
- Høre en susen.
- Hvis du ikke kan høre susen og snurren, kan fistlen være aflukket, og så skal du kontakte afdelingen eller den medicinske bagvagt.
Opdateret torsdag den 8. dec. 2022