Det er vigtigt, at du er tryg, når du skal hjem. Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl. Det kan være en god idé at skrive ned, så du husker at få svar på alle dine spørgsmål.
Du skal blandt andet have svar på følgende spørgsmål:
- Hvilken medicin skal jeg tage?
- Er der noget, jeg være særligt opmærksom på?
- Har I givet hjemmeplejen besked om, at jeg kommer hjem?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os det første døgn efter du er kommet hjem. Derefter skal du ringe til din egen læge.