Lungebetændelse
Hvad er lungebetændelse?
Lungebetændelse er en betændelsesproces i lungevævet og kan skyldes en lang række mikroorganismer såsom virus, bakterier, svampe og parasitter.
Lungebetændelse kan også skyldes ætsende kemikalier, hvis man for eksempel indånder maveindhold under opkastning eller giftige gasser under brand (kemisk lungebetændelse).
Lungebetændelse er stadig en almindelig sygdom i Danmark. Omkring 14.000 mennesker behandles hvert år på sygehuset for lungebetændelse, hertil skal lægges det antal mennesker, som behandles i hjemmet.
Hvert år dør cirka 1.600 mennesker af lungebetændelser, flest kvinder. Dødsfaldene rammer især personer over 70 år.
Halvdelen af tilfældene af lungebetændelse skyldes bakterier. Flertallet af dem skyldes den bakterie, der kaldes pneumokokken. Pneumokokken giver den typiske lungebetændelse.
Læs mere om lungebetændelse
Man smittes typisk ved indånding af mikroorganismerne.
Mere sjældent opstår lungebetændelser ved at kolonier af bakterier fra en infektion et andet sted i kroppen, for eksempel en infektion i knogle eller knogler, via blodbanen vandrer til lungerne og slår sig ned.
Hvis man er tilstrækkelig svækket og kaster op, kan man risikere at indånde maveindhold. Det kan dels give en kemisk lungebetændelse, og dels kan det føre mikroorganismer ned i lungerne, der nu har en beskadiget og dermed ubeskyttet indre overflade.
Den klassiske bakterielle lungebetændelse starter pludseligt med kulderystelser, feber, smerter i brystet og hoste.
Hosten er i begyndelsen tør, men efterhånden hoster man materiale op fra lungerne. Dette er typisk gulligt, blodplettet eller rustfarvet.
Vejrtrækningen er typisk hurtig og overfladisk. Man kan føle, at man mangler luft. Måske bliver man blålig om munden, som tegn på at man ikke får luft nok.
Det gør ondt at trække vejret dybt og at hoste. Dette kan være tegn på, at betændelsen har spredt sig til den hinde, der omgiver lungerne.
Især ældre er tilbøjelige til at blive konfuse og urolige. Nogle gange kan man få et voldsomt udbrud af herpes omkring munden. Det er tegn på, at immunforsvaret ikke har tid til at tage sig af herpes virus.
-
Personer, som har fået fjernet milten.
-
Svækkede ældre og kroniske syge, især hjertesyge, astmatikere.
-
Personer med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og diabetespatienter.
-
Personer med svækket immunforsvar.
-
Alkoholikere.
Har du fået fjernet milten er det vigtigt, at du bliver vaccineret mod pneumokokker. Hvis ikke du bliver det, løber du en stor risiko for at få lungebetændelse og eventuelt dø af det.
Fem år efter vaccinationen skal din læge tage en blodprøve for at se, om vaccinen stadig virker.
Hvis du er kommet op i alderen (over 65 år) er dit immunforsvar nedsat. Derfor bør du blive vaccineret mod pneumokokker. Det samme gælder, hvis du er kronisk syg.
Især hvis man har KOL, astma, hjertesygdom og diabetes bør man vaccineres.
Desuden bør du ved optræk til en influenza epidemi dels passe på dig selv og dels blive vaccineret mod influenza.
Får du en forkølelse, der ikke vil gå væk eller oplever du symptomer, som beskrevet ovenfor, er det vigtigt, at du søger læge.
Har du været i udlandet inden for de sidste to til tre måneder op til sygdommen, er det vigtigt, at din læge får det at vide. Udenlandske bakteriestammer kræver af og til en anden behandling end de danske.
Diagnosen stilles primært ud fra sygdomsbilledet i kombination med en egentlig undersøgelse. Denne undersøgelse omfatter blandt andet stetoskopi og røntgenbillede af brystkassen.
Ved stetoskopi lytter lægen på lungerne efter bilyde, som er knitren og boblen under vejrtrækning. Røntgenbilleder kan tages ambulant, det vil sige, at man ikke behøver blive indlagt på hospitalet.
Ved akut påvirket almen tilstand, kan man indlægges. Her vil du blandt andet få taget røntgenbilleder af dine lunger for at se, hvor galt det står til.
Mikroorganismen vil blive dyrket fra dit ophost eller blod for at kunne bestemme bakterien og bestemme den bedste behandling.
Lungebetændelser har et meget forskelligt forløb, afhængigt af den person de rammer, bakteriens art og behandlingen.
Gentagne lungebetændelser og lungebetændelser, der ikke vil forsvinde hos rygere samt ældre eller midaldrende og personer, kan være tegn på mere alvorlig sygdom og bør derfor undersøges.
Ved konsekvent at vaccinere ser det ud til, at overlevelsen bedres hos op mod 90 procent.
Selvom lungebetændelsen er forsvundet, er det naturligt, at man i en periode på op til flere uger efter infektionen er træt. Man kan også blive let forpustet ved anstrengelse, ligesom man kan have tendens til irritations hoste.
I Danmark har vi heldigvis endnu ikke de helt store problemer med modstandsdygtige pneumokokker. Derfor vil den antibiotiske behandling af en pneumokok lungebetændelse som regel bestå af penicillin.
Det vigtigste i forbindelse med lungebetændelse er forebyggelse i form af vaccination.
Opdateret mandag den 24. apr. 2023