Gå til indhold

KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Se kontaktoplysninger

Sundhed.DK skriver følgende:

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, forkortet KOL, er en samlet betegnelse for kroniske sygdomme i lungerne, der i Danmark næsten altid opstår som konsekvens af tobaksrygning.

KOL findes i alle sværhedsgrader fra lette tilfælde, som ikke giver symptomer til svære tilfælde, hvor vejrtrækningen er meget besværet, og personen må have ilt for at overleve.

KOL kan ramme lungerne på flere måder:

  • Luftveje forsnævrer sig, hvilket betyder, at personer med KOL skal bruge flere kræfter på at trække vejret. De snævre luftveje giver åndenød, især når man skal være fysisk aktiv og har brug for at trække vejret hurtigt
  • KOL kan også ramme de små lungeblærer, hvor ilten kommer ind i blodet. Blærerne bliver ødelagt, og lungerne bliver dårligere til at forsyne blodet med ilt

I Danmark opstår svær KOL næsten altid fordi, personen har røget. Sygdommen udvikler sig over mange år. Hos de fleste viser den sig først efter 60-årsalderen.

Svær KOL er meget sjælden hos personer, som aldrig har røget tobak.

Kontakt

Adresse

Holbæk Sygehus

Lungemedicinsk Ambulatorium

Medicin 2

Birkevænget 14

4300 Holbæk

Se kort

Find vej

Åbningstider

Hverdage kl. 09.00-15.00

Hvis du er nødt til at melde afbud!
Ring til os med det samme. Så kan vi indkalde en anden patient og undgå lange ventelister.