Gå til indhold

Keglesnit

Læs og se en video om, hvordan det foregår, hvis du skal have lavet et keglesnit.

Video: Sådan foregår et keglesnit

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Keglesnit

Behandling af celleforandringer foregår ved en kegleoperation. Her får du fjernet den yderste del af livmoderhalsen.

Det er et lille indgreb, som kun tager få minutter. Et keglesnit foregår ambulant og i lokalbedøvelse, men det kan også foregå i fuld bedøvelse.

Du kan mærke, når du får lokalbedøvelsen, men selve indgrebet vil du ikke kunne mærke. Vi fjerner det kegleformede væv fra livmoderhalsen med en elektrisk slynge.

Efter operationen

Efter operationen kan der forekomme små blødninger eller brunligt og vandigt udflåd i op til et par uger.

Tre-seks uger efter operationen er såret på livmoderhalsen helet, og en ny slimhinde dækker det område, hvor det kegleformede væv er blevet fjernet.

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at lave flere kegleoperationer.

Sygemelding​​

Lægen vil vejlede dig, hvor længe du har behov for sygemelding. Men det varer typisk mellem 2-7 dage.​