Klinisk Biokemisk Laboratorium
Opgaver i laboratoriet
Klinisk Biokemisk afdeling varetager en lang række prøvetagninger og analyser af patienters kropsfunktioner og kropsvæsker. For eksempel blodprøver, urinprøver og måling af hjertets rytmer (EKG) bestilt af sygehusets læger og praktiserende læger.
Blodprøvetagning samt EKG foretages i vores blodprøvetagningsambulatorier i både Holbæk, Kalundborg og Nykøbing Sjælland.
Læs mere om blodprøver og EKG i Region Sjælland
Hurtige svar på analyser
Laboratoriet arbejder hele døgnet alle ugens dage, og der kan udføres op til 90 analyser på en enkelt blodprøve.
Det kommer dig til gode, fordi lægen hurtigt kan stille diagnosen og sætte behandling i gang.
Lægen får sendt resultatet af prøven direkte via laboratoriets IT-system.
Du kan se dine egne blodprøvesvar på www.Sundhed.dk
Analyseresultaterne bruges af læger til at vurdere sværhedsgraden af en patients sygdom, overvåge sygdommens udvikling og forløb og til at måle effekten af en eventuel behandling. Resultaterne kan ligeledes i nogle tilfælde anvendes til at forudsige en rask persons risiko for at udvikle sygdom.
Flere informationer
Forskning og videnskabelige projektprøver
Afdeling for Klinisk Biokemi, Holbæks sygehus tilbyder, efter forudgående aftale, at udføre laboratorieydelser i forbindelse med videnskabelige projekter.
I bedes henvende jer på holkbaprojekter@regionsjaelland.dk i god tid før projektstart. Drejer det sig om et projekt der kun involverer Klinisk Biokemisk Afdeling på Holbæk sygehus, beder vi dig udfylde et projektanmeldelsesskema og maile det i "Word format", sammen med en projektbeskrivelse og evt. protokol for håndtering af prøver. Find skemaet herunder:
Download Projektanmeldelsesskemaet her
Derudover skal henvendelse indeholde information vedrørende tilladelse fra relevante offentlige myndigheder, så som Etisk Komité, Lægemiddelstyrelsen og Datatilsynet.
Ved henvendelse omkring forskningsprojekter der involverer flere klinisk biokemiske afdelinger i Region Sjælland sendes ovenstående "Projektanmeldelsesskema" til den Regionale projektpostkasse nsr-kba-projekt@regionsjaelland.dk
Såfremt afdeling for Klinisk Biokemi, Holbæk sygehus kan indgå i projektet, vil afdelingens projektbioanalytiker vende tilbage med et udkast til en projektaftale, som indeholder prisoverslag, såvel som øvrige relevante informationer/aftalepunkter af relevans for projektet. Alt efter omfang og type af projekt, kan du forvente en sagsbehandlingstid på op til 3 måneder fra henvendelse til projektet kan begynde.
For projekter der omfatter indsamling af materiale til biobank, anbefales det at tage direkte kontakt til Region Sjællands Biobank, der kan rådgive og vejlede i forhold til den bedste procedure i forhold til det konkrete projekt. Klinisk Biokemisk Afdeling, Holbæk Sygehus er satellitbiobank under Region Sjællands Biobank og kan bistå med hjælp og indsamling af biobanksprøver lokalt i Holbæk.
Samarbejdspartnere
Klinisk Biokemisk Afdeling har et tæt med Region Sjællands øvrige klinisk biokemiske afdelinger, samt de praktiserende læger og speciallæger i regionen, som dagligt via en afhentningsordning leverer prøver til analyse på vores laboratorier i hhv. Holbæk og Kalundborg.
Derudover samarbejder Klinisk Biokemisk Afdeling med Odsherred kommune og Kalundborg kommune omkring blodprøvetagning på kommunernes plejehjem og i Kalundborg endvidere i immobile patienters eget hjem.
Klinisk Biokemisk afdeling er akkrediteret efter DS/EN ISO 15189, og vi har et stort fokus på at opretholde en høj kvalitet og et sundt arbejdsmiljø. Akkrediteringen gør at vi til enhver tid kan dokumentere, at vi overholder fastsatte kvalitetskrav. Vores kvalitetsteam arbejder løbende med kvalitetsudvikling i afdelingen.
DANAK akkrediteringsnr. 1029, se liste over ISO 15189 akkrediterede analyser i LMV
Læs mere om bloddonation på Holbæk Sygehus.
Kontakt
Adresse
Holbæk Sygehus
Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Biokemisk afsnit 41-3, (Laboratoriet)
Smedelundsgade 60, 1. sal
4300 Holbæk
Se kort
Find vejRing til os
www.blodproever.dk
Tlf. 22 40 30 60
Kl. 8.00-9.00 og 13.30-14.30
Skriv til os
hol-klinbio@regionsjaelland.dk
Øvrig information
Laboratorium - Undersøgelse og behandling af en lang række analyser og af blod og kropsvæsker. For eksempel blodprøver, urinprøver og måling af hjertets rytmer (EKG).
Opdateret tirsdag den 24. okt. 2023