Forskningsprojekter i afdelingen
Obstetrisk afdeling på Holbæk sygehus deltager i forskningsprojektet PRECISE hvis overordnet formål er at få mere præcis viden om gravides arbejdsmiljø, der kan bruges som udgangspunkt for at skabe et sikrere arbejdsmiljø for gravide med mere detaljerede vejledninger, bedre tilrettelæggelse af arbejdet og bedre individuelle risikovurderinger.
Projektet vil kortlægge det danske arbejdsmarked i forhold til omfanget af fysiske belastninger (løft, personhåndteringer, stående/gående arbejde og foroverbøjet ryg) blandt gravide arbejdstagere ved brug af objektive tekniske målinger, observationer og tidstro selvrapporterende data. Derudover vil vi undersøge h hvilken grad de fysiske belastninger giver anledning til graviditetsgener og negative graviditetsudfald.
Du vil i din mødeindkaldelse til nakkefoldsskanning modtage et postkort om forskningsprojektet PRECISE. Her vil du kunne læse mere om projektets hensigt. Deltagelse i projektet er frivilligt.
Læs mere om projektet her: www.bispebjerghospital.dk/PRECISE
Vi vil spørge dig, om du har lyst til at deltage i et forskningsprojekt, som er i gang her på stedet.
Når man er gravid, er der større risiko for at udvikle udviddet tandkødsbetændelse, det man også kalder parodontose, end når man ikke er gravid. Forskning tyder på, at der er en sammenhæng mellem parodontose og udvikling af graviditets- og fødselskomplikationer.
Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge hvor udbredt tandkødsbetændelse/parodontitis/parodontose er blandt gravide, og hvorvidt behandling kan nedsætte risikoen for at føde for tidligt, føde babyer med lav fødselsvægt og udvikle svangerskabsforgiftning og graviditetsdiabetes.
- Dét det kræver for dig, hvis du siger ja:
- 1 blodprøve
- En gratis forundersøgelse hos en tandlæge
- Udfyldelse af et spørgeskema
Hvis tandlægen til forundersøgelsen finder, at du har parodontitis/parodontose, vil du kunne blive inkluderet i forsøget og få tilbudt behandling efter din fødsel.