Gå til indhold

Ambulatorium for gravide (svangre) - afsnit 06-4

Se kontaktoplysninger
Her kan du og din partner finde kontakt oplysninger til Ambulatorium for gravide og informationer om de undersøgelser, vi tilbyder.
Billede som viser skanning af en gravid mave

Undersøgelser og behandlinger

Graviditeten er en helt speciel og unik oplevelse. I dit forløb vil du være i kontakt med egen læge, jordemoder og eventuel fødselslæge ved behov. ​

Når du finder ud af, at du er gravid, skal du kontakte din egen læge. Når lægen har set dig, bliver der sendt en henvisning til sygehuset.  Herefter vil Ambulatoriet for gravide indkalde dig til 1. trimester-skanning (nakkefoldsskanning).

I Ambulatorium for gravide tilbyder vi graviditetsskanninger samt undersøgelser hos læge og specialjordemoder, hvis der f.eks. er forhold i graviditeten eller i tidligere forløb, som der skal tages højde for.

Jordemoderkonsultation

Du får tilbudt undersøgelser/konsultationer hos jordemoder flere gange i løbet af din graviditet. Her på hjemmesiden kan du finde en oversigt over tilbud i graviditets- og barselsforløbet. 

Få overblik over graviditetsforløbet og hvornår du får tilbudt undersøgelser og konsultationer.

I jordemoderkonsultationen undersøges både du og dit barn løbende med henblik på at sikre at alt er normalt og der gives tilbud om yderligere undersøgelser og eventuel behandling, hvis der opstår komplikationer.
I jordemoderkonsultationen taler I også om de gener der kan opstå i løbet af graviditeten og om forventning til fødsel og forældreskab.
Vi opfordrer til at partner kommer med så ofte det er muligt. 

Læs mere om jordemoderkonsultation.

Gravidskanninger

Alle gravide bliver tilbudt 2 skanninger under graviditeten, en 1. og 2. trimesterskanning.

Du og din partner bestemmer selv om I vil tage imod tilbuddet om skanninger, og hvilke oplysninger I ønsker at modtage. Vi anbefaler, at I læser pjecen fra Sundhedsstyrelsen

Gravid - undersøgelser af fosteret

Lægeundersøgelse i Ambulatorium for gravide

I lægeambulatoriet undersøger og behandler vi gravide med komplikationer opdelt i nedenstående områder.

 

Vigtigt at vide i graviditeten - på 6 forskellige sprog

Råd og informationer

Kontakt

Adresse

Holbæk Sygehus

Ambulatorium for svangre 06-4

Obstetrisk Afdeling

Sofievej 13, 2. sal

4300 Holbæk

Se kort

Find vej

Ring til os

Lægesekretær
Hverdage kl. 9.00-15.00
Tlf.nr. 59 48 43 20

Hvis du skal melde afbud
Ring straks til os, hvis du er nødt til at melde afbud, ændre din tid eller er forsinket. Så kan en anden få din tid.



Skriv til os

Øvrig information

Fødselsforberedelse foregår i 

Auditoriet
Holbæk sygehus
Akacievej 5, 1. sal
4300 Holbæk