Ambulant behandling eller specialiseret genoptræning i Fysio- og Ergoterapiafdelingen bestilles af lægen i sengeafsnittet eller ambulatoriet.
Ambulant behandling og genoptræning
Vi udfører test, undersøgelse og behandling af børn og unge i samarbejde med Børne- og Ungeafdelingen.
Vi varetager anlæggelse og fjernelse af bandager i samarbejde med Akutafdelingen eller Ortopædkirurgisk Ambulatorium f.eks. ved en skade på ledbånd eller en akillesseneoverrivning.
Vi varetager behandling af sekundært lymfødem opstået f.eks. efter en operation for kræft. Du henvises til denne behandling af det sygehusafsnit, hvor du modtager behandling eller ved en henvisning fra egen læge, som sendes til Reumatologisk Ambulatorium.
Vi yder hjerterehabilitering i samarbejde med hjerteambulatoriet på baggrund af en genoptræningsplan efter f.eks. en hjerteoperation.
Vi foretager fysioterapeutfaglig faldudredning i forbindelse med forløb i Faldklinikken.
Vi bidrager til udredning og behandling af patienter med længerevarende rygproblemer i den Tværfaglige Rygklinik i Reumatologisk Ambulatorium.
Fysioterapi og ergoterapi kan indgå som led i dit forløb i Tværfagligt Smertecenter.
Praktiske oplysninger for ambulante patienter
Hvis du ikke er i stand til at tage offentlige transportmidler eller at transportere dig selv, kan du have ret til kørsel. Se regler.
Der skelnes mellem, om du skal til genoptræning eller behandling:
Genoptræning: Transport bestilles i din hjemkommune
Hjerterehabilitering
Behandling: Transport bestilles på sygehuset
Lymfødembehandling
Behandling i den tværfaglige rygklinik
Fysioterapeutfaglig faldudredning
Fysio- og Ergoterapiafdelingen har to omklædningsrum med brusebad, som du kan benytte i forbindelse med træning.
Du bedes altid melde afbud, hvis du er forhindret i at møde til en aftalt tid.