I Diagnostisk Center varetager vi udredning for uspecifikke symptomer, enten i et diagnostisk pakkeforløb eller et udredningsforløb.
Diagnostisk pakkeforløb er udredning af patienter med uspecifikke symptomer, der giver mistanke om alvorlig sygdom, der kan være kræft. Her er man som patient omfattet af de maksimale ventetider, og vil derfor blive indkaldt indenfor 2 uger.
Henvisning sker via egen læge / privat praktiserende speciallæge, eller anden sygehusafdeling.
Et udredningsforløb omfatter tilstande som ikke umiddelbart kan henvises til en specifik specialafdeling.
Her er man omfattet af udredningsretten, dvs. man bliver indkaldt indenfor 30 dage.
Henvisning sker via egen læge / privat praktiserende speciallæge, eller anden sygehusafdeling.
Den behandlingsansvarlige læge lægger en plan for udredning, og hvis der er behov for det, vil lægen inddrage de nødvendige specialister.
De forløbskoordinerende sekretærer planlægger og koordinere tider for at du får et effektivt forløb.
Da vi ofte indkalder med kort varsel er det vigtigt at dit telefonnummer er påført på henvisningen.
Hvis du er henvist opfordres du til at besvare opkald, også selvom det er fra et ukendt nummer/skjult nummer.
Vi har et tæt samarbejde med Aktiv Patientstøtte Aktiv Patientstøtte - eHospitalet (e-hospitalet.dk) som kan støtte dig i en periode, hvor det kan være ekstra svært.
Diagnostisk Center er en del af Medicin 2.
Læs mere om Medicin 2 og find kontaktoplysning til afdelingsledelsen
Kontakt
Adresse
Holbæk Sygehus
Diagnostisk Center
Medicin 2
Birkevænget 14
4300 Holbæk
Ring til os