Gå til indhold

Psykosociale problemstillinger

Vi arbejder målrettet for at hjælpe børn og unge med langvarige smerter og symptomer.

På Børne- og Ungeafdelingen møder vi ofte børn og unge, som har været plaget af smerter gennem lang tid. Det kan for eksempel være hovedpine, mavesmerter eller smerter i en arm eller et ben. Det kan også være svimmelhed, føleforstyrrelser, koncentrationsbesvær, hjertebanken eller åndenød.

Smerterne eller symptomerne kan være opstået pludseligt eller over længere tid, og de kan flytte sig rundt i kroppen. Vi oplever også jævnligt, at ingen læger har kunnet finde nogen konkret årsag til symptomerne. Det betyder ikke, at der ikke er et problem.

For mange børn og unge fylder smerterne eller symptomerne så meget, at det kan være svært at leve en normal hverdag. Man kan måske ikke passe sin skole, være sammen med sine venner eller gå til de fritidsaktiviteter, som man plejer. Hele familien er ofte påvirket af problemet.

Nogle børn og unge har brug for at blive indlagt i en kortere periode for at få hjælp.

I vores team er der både læge, lærer, sygeplejerske, pædagog, fysioterapeut, psykolog og socialrådgiver. Det er vores erfaring at vi kan hjælpe mange, til at komme tilbage til et godt børne- eller ungdomsliv.

Forældrene har en afgørende viden og erfaring omkring barnet/den unges opvækst og personlighed. En viden vi skal dele i et fælles samarbejde for at sikre barnets fremtidige trivsel.

Kontaktoplysninger

Adresse

Holbæk Sygehus

Børne- og Ungeafdelingen

Smedelundsgade 60

4300 Holbæk

Se kort

Find vej

Ring til os

Børne- og Ungeambulatoriet 04-3:
Tlf. 59 48 42 15
Mandag - fredag kl. 9.00-15.00

Børne- og Ungemodtagelsen 08-2:
Tlf. 59 48 42 33
Alle dage

Børne- og Ungeafsnit 05-2:
Tlf. 59 48 42 29
Alle dage

Neonatalafsnit 08-3:
Tlf. 59 48 42 42
Alle dage

Sekretariat: 
Tlf. 59 48 42 00
Mandag - fredag kl. 8.00-15.00

Skriv til os

Digital post

Øvrig information

Undersøgelse og behandling af børn og unge op til 20 år