Neonatalafsnit 08-3

Der er fri besøgstid, men det er vigtigt at aftale med forældrene, hvornår de ønsker besøg.

Forældre og søskende må opholde sig ubegrænset i afsnittet, og det tilstræbes, at familien samles så hurtigt som muligt.

Gæster skal være fyldt 12 år og være raske. Kom ikke på besøg, hvis du for eksempel er forkølet.

Under besøg:
• Vis hensyn til de nyfødte børn
• Gå kun hen til det barn du skal besøge
• Respekter eventuelle anvisninger fra personalet
• Kom højst 2-3 besøgende ad gangen
• Kom kun på korte besøg

På Neonatalafsnittet tilpasses hverdagen det enkelte barn og dets familie. Måltider og sovetider er derfor som oftest individuelle og planlagt i samarbejde med forældrene.

Kl. 7.00-7.30
Personalets rapport til dagvagterne og planlægning af dagen.

Kl. 7.30-8.00
Blodprøver eller ved behov.

Kl. 7.45
Daglig pleje og måltider til børnene.

Kl. 8.00
Morgenmad til forældre.

Kl. ca. 9.30
Stuegang starter.

Kl. 11.45
Frokost til forældre.

Kl. 13.30
Undervisning af personale/forældrecáfe tirsdage.

Kl. 15-15.30
Personalets rapport til aftenvagterne.

Kl. 17.30
Aftensmad til forældre.

Kl. 23-23.30
Personalets rapport til nattevagterne.

Kl. 23.30
Det er en god ide at tage kontakt til nattevagten, så I får aftalt planen for natten.

De nyfødte børn er meget modtagelige for infektioner. Derfor er god håndhygiejne vigtig. Både forældre og besøgende skal tage armbånd og ure af og vaske og spritte hænderne, før de rører barnet.

Der tilbydes 3 måltider om dagen.
I afsnittet er der mulighed for at opbevare egne madvarer i et ”forældrekøleskab”, dog undtaget rå æg og råt kød.
Forældre kan lave te og kaffe i forældrekøkkenet, også til gæster.

FINE står for: ”Family and infant neurodevelopmental education”.

Begrebet tager udgangspunkt i, at man som afdeling har fokus på individualiseret pleje, som fremmer babys neurologiske og kognitive udvikling.
Ved at aflæse barnets signaler korrekt, kan både personale og forældre give barnet de bedste vilkår for at modne hjernen i et tempo, der passer til barnets respektive kunnen.
Barnet udsættes for diverse stimuli som pusling, mad, HMH (Hud-mod-hud), flytning osv. af forældre og personale i løbet af hele døgnet. Hvis man handlingsmæssigt tilgodeser det individuelle barns behov, kan man forstærke barnets evne til at selvregulere sig, når barnet senere vil møde udfordringer.

Alle børn født før graviditetsuge 33+0 tilbydes et tilsyn af en fysioterapeut kort før udskrivelsen. Fysioterapeuten vejleder i babystimulerende øvelser, lejringer og håndtering af det lille barn.
Derudover vurderer og behandler fysioterapeuten for tidligt fødte børn med f.eks. motoriske problemstillinger eller nedsat bevægelighed. Det kan være børn med favoritstilling af hovedet eller børn, som græder meget efter en hård fødsel. Det kan også være børn, som ikke udvikler sig forventeligt eller er alvorligt syge.
I nogle tilfælde kan der være behov for ambulant opfølgning hos fysioterapeuten, for at understøtte at barnet kommer i god trivsel.

Som udgangspunkt regner vi med, at dit barn udvikler sig som børn født til termin. Dvs. at barnets udvikling korrigeres til den oprindelige termin. F.eks. giver børn smil ved 7 ugers alderen, og vi forventer først, at for tidligt født børn giver et godt gen-smil ved korrigeret 7 ugers alder.

Børn født før uge 30 har en lille risiko for at udvikle hjerneblødning. Derfor får de rutinemæssigt ultralydscannet hjernen under indlæggelsen. Små hjerneblødninger giver ingen eller mindre varige problemer, som forsinket fysisk eller psykisk udvikling. Store hjerneblødninger kan medføre varige mén.

HMH er vigtigt, fordi det

• Er med til at stabilisere barnets vejrtrækning
• Er med til at stabilisere barnets temperatur
• Er med til at stabilisere barnets blodsukker
• Har smertelindrende effekt
• Giver stabil vægtøgning og bedre trivsel
• Giver bedre tilknytning mellem barnet og forældrene
• Giver større mulighed for vellykket amning
• Giver længere ammeperiode
• Medvirker til hurtigere udskrivelse

Sådan gør du:
Barnet ligger nøgent eller blot med ble på din nøgne brystkasse. 

Vær opmærksom på ikke at dufte kraftigt af parfume eller røg.
Hvis dit barn ligger hos dig uden elektronisk overvågning, må du ikke falde i søvn med barnet hud mod hud. Hvis du falder i søvn, kan du ikke opdage, om barnet bliver overophedet og bliver utilpas.

At være født for tidligt betyder, at barnet er født før graviditetsuge 37. Barnets modenhed og sårbarhed er afhængig af, hvilken graviditetsuge barnet er født i.
Langt de fleste børn, der fødes mellem uge 28-36, overlever. Kun få får varige problemer, med størst risiko jo længere fra terminsdato de bliver født.

I Neonatalafsnittet modtager vi børn født efter uge 28. Børn født før uge 28 fødes som udgangspunkt på Rigshospitalet.

Den vigtigste person i dit barns liv er dig som forælder. Her på hjemmesiden kan du læse om nogle af de ting, der er særlige for det for tidligt fødte barn.

ROP er en forkortelse af det engelske ”Retinopathy of prematurity”, som betyder præmatur nethindeforandring.

Læs mere i pjecen ROP

I den første tid er det almindeligt, at barnet sover meget. Det vil gradvist have længere vågne perioder. Nogle børn er mere sensitive for lys og lyde, og skal skærmes for indtryk for at finde hvile. Når barnet viser interesse for samspil, kan det være en hjælp at holde om det eller svøbe det i en dyne, mens I taler til barnet.

Det er almindeligt, at for tidligt fødte børn siger mange små knirkende og gnækkende lyde, også når barnet sover.

For tidligt fødte børn har ofte svært ved at holde varmen. Derfor lægges barnet på varmemadras i vugge eller i kuvøse, men allerbedst ligger barnet hud mod hud hos en forælder. Det for tidligt fødte barn behøver derfor ikke at få tøj på før sent i forløbet.

Tidligt hjemmeophold (THO) tilbydes til familier med for tidligt fødte børn, der ønsker at være hjemme i vante og trygge omgivelser i den sidste del af indlæggelsesforløbet. Under THO passer I selv jeres barn i hjemmet, mens barnet stadig får ernæring gennem en sonde. 

THO tilbydes tidligst, når jeres barn er medicinsk rask, og den korrigerede alder er mindst 34 uger.

Før I sendes på THO, vil I få en udførlig vejledning og instruktion af personalet, så I er trygge ved at håndtere jeres barn i hjemmet. Dette indebærer, hvordan man giver sondemad, plejer en nyfødt samt undervisning i førstehjælp.

Det for tidligt fødte barn er måske ikke parat til livet uden for livmoderen. Barnet kan derfor have en "knirkende" anstrengt vejrtrækning. Disse børn har brug for CPAP (Continues Positive Airway Pressure) i en periode for at hjælpe med at holde lungerne udfoldet i dage til uger.

I praksis får barnet en lille plastikmaske på næsen.
Nogle børn kan have behov for at få et lungemodnende stof (Curosurf), som gives via et lille plastikrør i luftrøret under en kortvarig bedøvelse. Når barnet har fået behandlingen, vil lungerne gradvist blive normale/udfoldet, så vejrtrækning bedres.

Læs mere om CPAP under afsnittet 'Syge nyfødte'.

CPAP er et lukket luftsystem, som giver dit barn opvarmet og fugtet luft ned i lungerne. Den fugtede luft kommer ind i barnets næse via en lille tryne eller maske. Dette gør det lettere for barnet at trække vejret.

CPAP er godt til de børn, der selv kan trække vejret, men som har umodne lunger, eller som har problemer med lungerne af andre årsager.

Nyfødte børn bliver ofte gule i huden i 2. eller 4. levedøgn. I de fleste tilfælde er gulsot (icterus) ufarligt og forsvinder af sig selv. Hos nogle børn forsvinder gulsoten ikke af sig selv, men kræver behandling.

Gulsot ses hyppigt hos for tidligt fødte børn. Hvis barnet har meget høje koncentrationer af bilirubin i blodet, kan barnets hjerne tage skade.

Gulsot kan også skyldes, at barnet har et overskud eller nedbrydning af røde blodlegemer lige efter fødslen.

Udover at barnet er gult i huden, kan barnet være sløvt og dermed ikke have interesse for at spise. Nogle børn gylper også mere, end de plejer.

Behandlingen af gulsot består primært af lysbehandling. Barnet ligger i en vugge eller hos forældre med lystæppe. I nogle tilfælde kan lysbehandlingen foregå i hjemmet. Behandlingen varer normalt nogle dage.

De fleste børn har det godt i lyset. Lysbehandlingen afbrydes normalt, når barnet skal have mad og skiftes.

Hvis jeres barn stadig er gult i huden, når det er 2 uger - for de for tidligt fødte børn 3 uger - skal barnet evt. have taget en udvidet blodprøve.

Læs mere i pjecen Gulsot

Nogle børn kan få mere eller mindre iltmangel før/under/efter fødslen, hvis alt ikke går, som det skal. Der kan være meget stor forskel på, hvor påvirket barnet bliver af iltmanglen.

Symptomerne kan være:

• Lavt blodsukker
• Stivhed eller slaphed
• Respirationsproblemer
• Grædende og svær at trøste

Hvis barnet har været udsat for svær iltmangel, kan det være nødvendigt, at I bliver overflyttet til Rigshospitalet til videre behandling.

Barnet kan få en infektion af flere årsager, og symptomerne kan vise sig ved:

• Feber eller afkøling
• Ændret adfærd f.eks. at barnet er mindre vågen og spiser mindre
• Ændring i hudfarve f.eks. bleghed eller marmorering
• Skinger gråd, pylret eller meget stille
• Øget vejrtrækningshastighed

Behandling kan være antibiotika via drop eller i flydende form, som barnet skal spise. Hvor lang tid barnet skal have behandling afhænger af barnets symptomer og blodprøvesvar.

Forsnævringen opstår, fordi den ringformede lukkemuskel ved overgangen mellem mavesækken og tolvfingertarmen vokser til ofte dobbelt størrelse.

Symptomerne er opkastninger, som skyldes, at mælken næsten ikke kan passere igennem mavemundsforsnævringen. Mælken hober sig op i mavesækken i stedet for at komme ned i tarmen, og opkastningerne bliver hyppige og eksplosive.

Barnets appetit er som regel god, for barnet er sultent hele tiden, da det jo ikke optager særlig meget af den mælk, det drikker.

Symptomerne viser sig normalt først, når barnet er 2-4 uger gammelt, og barnet taber sig i vægt.

Diagnosen stilles typisk ud fra symptomer, blodprøver og/eller ultralydsskanning.

Der kan være mange årsager til, at jeres barn har problemer med blodsukkeret, f.eks.

• Hvis jeres barn er født for tidligt
• Hvis du er gået meget over termin
• Hvis jeres barn vejer for lidt i forhold til det forventede
• Hvis jeres barn har været stresset i forbindelse med fødslen samt andre årsager

Behandlingen kan være ekstra mad på en kop eller via sonde, men det kan også blive nødvendigt med drop eller medicinsk behandling.

Børn, der er født for tidligt, er som udgangspunkt ikke i stand til selv at spise sin mad. Derfor får barnet ført en lille plastikslange (sonde) ned i mavesækken gennem næsen. Via sonden får barnet udmalket modermælk. Indtil mælkeproduktion kan dække barnets behov, kan børn under fulde 35 uger få ammemælk, der købes på Kvindemælkscentralen (Hvidovre Hospital), mens større børn suppleres med modermælkserstatning.

Det er vigtigt, at udmalkning påbegyndes inden for de første 6 timer efter fødslen, da dette er medvirkende til at etablere en fuld amning.
Et barn, der er født for tidligt, gennemløber samme proces som et barn født til tiden, der kommer til brystet første gang. Processen varer blot længere tid. Fra uger til måneder.

Når barnet er mere stabilt, tilbydes barnet adgang til brystet. Det meget lille barn vil måske kunne slikke lidt mælk i sig. Større børn kan måske die små mængder få gange i døgnet.
Som tiden går, og barnet vokser, vil det gradvist kunne die sit fulde behov, så sonden kan fjernes. Størstedelen af de meget for tidligt fødte børn dier fuldt hos deres mor ved terminstidspunktet.

For tidligt fødte børn har lige så gode muligheder for med tiden at blive fuldt ammet, som børn født til termin. Vejen frem til fuld amning starter med, at barnet ligger hud mod hud. Læs mere om hud mod hud under afsnittet 'Født for tidligt'.

Sammen med jer finder vi den ernæringsmåde og ernæringstype, der passer til netop jer og jeres barn.

Det nyfødte barns vej til brystet

Barnet:

• Græder efter fødslen
• Slapper af
• Begynder at røre på sig med hovedbevægelser, mund- og suttebevægelser
• Er vågen og aktiv, ser på bryst og mor, søger, tager hånden til munden og laver små lyde
• Slapper af igen
• Begynder at lave kravlebevægelser med arme og ben
• Gør sig bekendt med brystet, bruger hånd og mund, slikker på brystet
• Får fat om brystet, giver slip igen nogle gange, tager fat igen og sutter endelig en tid
• Falder i søvn efter at have suttet

Det er vigtigt at komme i gang med at malke ud så hurtigt som muligt, så du stimulerer dit bryst til at producere mælk. Den mælk, som du malker ud, får dit barn på sonde eller kop, indtil barnet selv kan sutte.

Indtil du har mælk nok, vil dit barn også få en speciel modermælkserstatning eller ammemælk.

Der er to metoder du kan benytte:

• Håndudmalkning
• Malk ud med elektrisk pumpe. Så længe dit barn er indlagt, kan du bruge en af Neonatalafsnittets pumper. Personalet vil vejlede dig i brug af pumpen.

På vores brystpumper finder du en QR-kode, som du kan skanne og få information og vejledning om udmalkning.

Husk at være tålmodig. De første dage kommer der som regel intet eller kun et par dråber mælk.

Pjece om Udmalkning
Pjece om Håndudmalkning