Gå til indhold

Job og uddannelse

Se kontaktoplysninger
Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling uddanner både læger og lægesekretærer. Læs mere om uddannelse og jobmuligheder.
Læger og lægesekretærer sidder ved deres kontorpladser på Holbæk Sygehus Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling

Job på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling består af ca. 55 personer. Vi har aktuelt ansat speciallæger inden for arbejdsmedicin, samfundsmedicin, almen medicin og psykiatri. Vi er derudover ca. 14 uddannelseslæger, ni lægesekretærer, fem psykologer inkl. en neuropsykolog, en socialfaglig konsulent, en grafisk assistent samt forskere (professor, seniorforskere og ph.d.-studerende). Derudover har socialsygeplejerskerne på Holbæk Sygehus siden 2022 hørt ledelsesmæssigt og organisatorisk til i vores afdeling. De har deres primære gang på de forskellige afdelingen i resten af sygehuset, men deltager i afdelingens konferencer.

Afdelingen er beliggende på Holbæk Sygehus og har fremskudte ambulatorier i Køge og Nykøbing F.

Ledige stillinger på afdelingen bliver slået op på Region Sjællands base over ledige stillinger.

Du har mulighed for at kontakte afdelingsledelsen, hvis du har spørgsmål og interesse i en stilling.

Uddannelse på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling deltager i speciallægeuddannelserne i arbejdsmedicin og samfundsmedicin samt uddannelsen af lægesekretærer og psykologer. Vi har såvel uddannelsessøgende læger i introduktionsstillinger som i hoveduddannelsesstillinger i de to specialer.

Vi har et tæt samarbejde mellem de to specialer med fælles møder, konferencer og udviklingstiltag. Der er således rig mulighed for at stifte bekendtskab med begge specialer, når man er ansat i en uddannelsesstilling i afdelingen.

En god arbejdsplads med plads til sparring

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling en dejlig arbejdsplads med en god og uformel omgangstone og spændende arbejdsopgaver. Vores daglige konferencer bærer præg af, at vi har mange forskellige faggrupper ansat i afdelingen. Der er stor mulighed for tværfaglig sparring samt samarbejde omkring spændende projekter på tværs af arbejdsområderne.

Vi har tradition for at løfte i flok, støtte hinanden og udvikle os i fællesskab. Vi er bevidste om, hvor vigtig en opgave vi udfører, hvilket gør den meningsfuld og værdiskabende.

Vi prioriterer uddannelse højt, herunder fokuserede ophold, og der er rig mulighed for forskning samt udviklingsprojekter i det omfang man har lyst til det.

Særligt for yngre læger

Som en del af uddannelsesprogrammet får man automatisk, som yngre læge, en forskningssamtale med vores professor, så man har mulighed for at planlægge et forskningsprojekt, hvis man har interesse for dette. Vi har journal club en gang om måneden for de yngre kolleger i afdelingen, hvor vi diskuterer artikler relevante for arbejds- og socialmedicin samt lærer hvordan man kritisk læser artikler.

I vores afdeling vægter vi fællesskabet højt, og vi har et godt sammenhold blandt de yngre læger. Vi har bl.a. yngre læge-frokost i kantinen hver anden fredag, hvor vi spiser sammen alle yngre læger i afdelingen.

Derudover har vi som yngre læger vores kollegiale supervision én gang om måneden, hvor vi sparrer med hinanden omkring både private og arbejdsrelaterede temaer. Det er en frivillig aktivitet uden for arbejdstiden, som har til formål at øge trivslen, fællesskabet og arbejdsglæden.

Psykologerne

Psykologerne i afdelingen har en tæt sparring med erfaren speciallæge samt tilbydes relevant intern og ekstern supervision for deres uddannelse (såvel autorisation og specialistuddannelser).

Find ledige stillinger

Ledige introduktionsstillinger på afdelingen bliver slået op på Region Sjællands base over ledige stillinger og på www.sundhedsjobs.dk  Hoveduddannelsesstillinger opslås af videreuddannelsessekretariaterne.

Du er velkommen til at kontakte vores uddannelsesansvarlige overlæger eller den ledende lægesekretær. Ring til afdelingen på 59 48 98 51.

 

Kontakt

Adresse

Holbæk Sygehus

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling

Gl. Ringstedvej 4B

4300 Holbæk

Se kort

Find vej

Åbningstider

Mandag - fredag kl. 08.00-15.00

Ring til os

Mandag - torsdag kl. 8.00-15.00 samt fredag 08.00-14.00

Arbejdsmedicinsk Ambulatorium

Socialmedicin - Klinisk Funktion

Tlf. 59 48 98 52

Tlf. 59 48 98 52