Opvågning & Sammedagskirurgi 09-3
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Din opvågning efter operationen
Vi holder øje med din operationsforbinding, din vejrtrækning og dit kredsløb. Vi behandler eventuelle smerter.
Der er desværre begrænset adgang for dine pårørende på grund af de fysiske forhold og hensyntagen til de øvrige patienter.
Der vil dog oftest være mulighed for et kortvarigt besøg, og er der specielle behov, bedes du aftale det med personalet i sengeafsnittet, som vil rette henvendelsen til os.
Et familiemedlem til et barn under 15 år må gerne opholde sig i Opvågningsafsnittet, når barnet vågner op.
Pårørende til patienter med specielle behov kan opholde sig i Opvågningsafsnittet efter aftale med personalet. Det samme gælder for pårørende til kvinder, der har født ved kejsersnit.
Forespørgsel om dette skal ske gennem det sengeafsnit, hvor patienten er indlagt.
Besøg på sygehuset: Vigtig information
Du kan gøre en forskel
Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk i forbindelse med pleje, men også ved at lytte og stille spørgsmål.
- Tag med på sygehuset.
- Hjælp med det praktiske.
- Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller.
- Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra.
Kontaktpårørende
Det er en stor hjælp, hvis I som pårørende aftaler, hvem der skal være den kontaktperson, vi informerer. Kontaktpersonen er også den, der kan ringe til os, og derefter give information videre til resten af familien.
Husk som gæst på sygehuset
- Vask og sprit dine hænder.
- Vis hensyn i hviletiden, og når personalet skal tale med eller behandle andre patienter.
- Sæt din telefon på lydløs.
- Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din tablet eller computer.
Kontakt
Adresse
Holbæk Sygehus
Anæstesiologisk Afdeling
Opvågning & Sammedagskirurgi 09-3
Smedelundsgade 60, 1. sal
4300 Holbæk
Se kort
Find vejRing til os
Opdateret onsdag den 21. jun. 2023