Strategi og udvikling

Ansvarlig: Ulla Toftkær Jensen, Akutsygeplejerske

I januar 2020 introducerede Holbæk Sygehus, via Akuttelefonen, tilbuddet om videokontakt til borgere med akut tilskadekomst. Hvor det tidligere kun var muligt for borgere mundtligt at beskrive fx farven på en forstuvet fod eller længden på en flænge, er det nu muligt, via et link, at etablere videokontakt til en sygeplejerske. Det er en hjælp og har en række fordele for såvel den tilskadekomne borger som for sygeplejersken, da ’billeder fortæller mere end 1000 ord’.

​Et ekstra redskab

Videokontakt fungerer som et ekstra redskab for sygeplejersken til at vurdere skadens omfang og karakter, og forbedrer grundlaget for visitation til enten egenomsorg i hjemmet eller behandling på skadestuen.

Visuel vurdering skaber tryghed

Sygeplejersken får mulighed for bedre rådgivning og mere konkret og præcis vejledning til den tilskadekomne borger, som vil føle sig mere tryg ved at skaden er blevet visuelt vurderet. I nogle tilfælde vil det også spare borgeren for unødigt besøg på skadestuen.

Forbedret kvalitet og service

Projektet blev evalueret efter år 1, og vores vurdering er positiv: Muligheden for videokontakt forbedrer kvaliteten og højner servicen til borgere med behov for råd og vejledning ved akut tilskadekomst.

Service udbredt til Region Sjællands akutsygehuse

Videovisitationen har høstet så mange positive resultater, at servicen er blevet en del Region Sjællands kliniske udviklingsprogram "Perspektiv 20-23" og i april 2021 udbredt til regionens øvrige akutsygehuse.

Ans​varlig: Anders Vestergård Krusenstjerna-Hafstrøm, overlæge

I Akutafdelingen vægter vi uddannelse højt, og det afspejler sig i flere af vores læger og sygeplejersker, som brænder for dette. En del af vores uddannelsesaktiviteter omhandler simulationstræning i forskellige situationer og foregår i sygehusets LæringsLab. LæringsLab er udstyret med top professionelt simulationsudstyr til læring og dygtiggørelse i de fleste sygdomsformer.

Selvom vi på afdelingen har flere simulationsuddannede speciallæger og sygeplejersker vil vi gerne uddanne flere, til selv at kunne undervise. Det gælder både vores egne læger og sygeplejersker, men også kolleger fra andre sygehuse.

Vores ambition er derfor at oprette en egentlig ’simulationsinstruktør uddannelse’.

Ansvarlig: Katja Larsen, sygeplejerske

Projektet går ud på at etablere en sygeplejestyret klinik for patienter, der meldes OBS Dyb Venetrombose (DVT), altså med en blodprop i en dyb vene.

Sygeplejerskerne bliver certificerede i ultralydsscanning af ben, så de selv kan scanne patienterne og på den måde forhåbentlig nedbringe noget af ventetiden for patienten. Sygeplejerskerne arbejder i tæt sammen med den (på dagen) klinikansvarlige læge og målet er at optimere forløbet for patienten, og sørge for mere glidende overgange mellem undersøgelser: Ved at sygeplejersken modtager og selv scanner patienten, undgår de patienter, der ikke har en DVT, at skulle vente på lægen. Hvis patienten ud fra scanningen og blodprøverne ikke har tegn på en DVT, vil vedkommende blive udskrevet. Finder sygeplejersken en DVT, overtager lægen den videre diagnosticering og behandling.

Akutafdelingen startede med indledende undersøgelser i 2019 og havde en forventning om at starte klinikken op med fem certificerede sygeplejersker i 2021. Projektet er i mellemtiden, grundet Covid-19, blevet udsat til 2022.

Ansvarlig: Lis Hemmeth Hansen, afdelingssygeplejerske

Projektets formål er at imødegå unødig lang ventetid for patienterne i skadestuen. Vi arbejder på et system, hvor en del af skadestuepatienterne fra den telefoniske visitation, Skadetelefonen, tildeles en tid for ankomst til skadestuen (som det i forvejen kendes fra eksempelvis lægevagt-systemet). 

Hensigten med tildelte tider i skadestuen, er at få en bedre spredning på tilgangen af patienter til skadestuen og dermed kortere ventetid for den enkelte patient.

I de fleste tilfælde kan den tilskadekomne med fordel selv yde førstehjælp efter guidning fra sygeplejersken i Skadetelefonen, og få tildelt en tid til vurdering i skadestuen senere samme dag eller dagen efter, afhængig af skadens karakter. 

Den tildelte tid vil desværre ikke altid være udtryk for, at behandlingen starter umiddelbart efter ankomst til skadestuen. 

Mere akutte skader bør tilses og behandles hurtigst muligt. Behandling af disse patienter kan være med til at være medvirkende til, at ventetiden for andre bliver længere, også for patienter med tildelte tider. 

’Tildelte tider’ er en del af et treårigt regionalt udviklingsprojekt, (perspektiv 20-23), som for nuværende er i afprøvningsfase og videreudvikling på Holbæk Sygehus. Målet er, at det på sigt skal anvendes i hele Region Sjælland​.

Overordnet ansvarlig: Peter Hallas, ledende overlæge

Projektansvarlig: Nimio Ahmed Dualeh, farmaceut

Akutafdelingen har projektansat farmaceut Nimio Ahmed Dualeh, hvis opgave det er at skærpe patientsikkerheden ved sektorovergang og undersøge muligheder for forbedrede arbejdsgange.

Det vigtige medicinkort

Når en patient henvises fra egen læge til fx Akutafdelingen, vil lægen der modtager patienten, oftest gennemgå patientens medicinkort – afhængig af skade/sygdom.

Det er vigtigt, at medicinkortet er opdateret og afstemt med patientens aktuelle medicinindtag af flere årsager: Får patienten fx udleveret medicin ved indlæggelse, som fremgår af kortet, men som ikke længere tages, kan det udløse virkning/bivirkninger, som kan forveksles med somatisk sygdom. Mange ældre har en lang medicinliste, og ved indlæggelse er de måske ikke i stand til at huske eller kommunikere hvad de pt. indtager. En akut-patient skal tilses og diagnosticeres hurtigt og kostbare minutter kan derfor gå tabt, hvis et medicinkort ikke er afstemt ved ankomst.
Bliver patienten henvist med en skade, som medfører indlæggelse, overføres problemet til afdelingen, patienten indlægges på.

Undervisning og bedre arbejdsgange

Via undervisning og forbedrede arbejdsgange blandt personalet får patientsikkerheden nu et skærpet fokus. Blandt andet underviser farmaceuten afdelingens yngre læger og giver tips og tricks til bl.a. hvad og hvilke patienttyper de skal holde særligt øje med.

- Det er virkelig godt, at vi har fået sat fokus på at løfte patientsikkerheden på medicinområdet. Nimios analyse af området har vist, at der faktisk skal få tiltag til, for at få stor effekt, siger ledende overlæge Peter Hallas.

En vigtig kompetence

Ultralyd er en vigtig kompetence for Akutafdelingens 10 introlæger i akutmedicin. Den akutmedicinske læge har nemlig fået en nøglerolle i den initiale diagnostik med ultralyd hos en stigende gruppe af akutte patienter.

Bed-side læring

Og ultralyd skal ikke læres fra en bog, men bed-side, med scanneren i hånden. Derfor har der siden nytår 2022 været en læge på skemaet, hvis opgave udelukkende er bed-side supervision i ultralyd. Det gør de en gang ugentlig på den faste ’undervisnings-onsdag’, hvor der er ekstra fokus på undervisning i afdelingen, med foredrag, tid til vejledersamtaler og nu også tilbud om 1:1 bed-side supervision i ultralyd.

Større tryghed og hurtigere diagnosticering

Introlæge Jenny Laugen Marthinsen er glad for det ekstra redskab i hverdagen:

’Vores bed-side supervision med direkte feed-back af en dedikeret underviser har gjort mig mere tryg i ultralyds-teknikkerne, og det gør mig i stand til hurtigere at stille en diagnose. Det er også til fordel for patienten, at vi i Akutafdelingen, fx ved pleuraeffusion, selv kan anlægge pleuradræn (væskedræning på lunge) ved hjælp af ultralyd – og dermed spare patienten en ekstra behandling i Røntgenafdelingen.

Jeg bruger også ultralyd til at lægge venflon på patienter med problemer med egnede vener – og undgår at ulejlige en anæstesilæge for hjælp.'

Akutafdelingen på Holbæk Sygehus har i januar 2022 fået et fiberlaryngoskop eller fiberskop. Fiberskopet kan bruges til bruges til kikkertundersøgelser af patientens næse, mund og nedre svælg og skal benyttes til patienter med fx vejrtrækningsbesvær eller truede luftveje.

Apparatet består af en tynd, bøjelig kikkertslange, som føres gennem næsen og kan optage film og tage billeder. Disse sendes direkte via videoteknik til en monitor (skærm).

Afdelingslæge Charlotte Fagerholt fortæller, at det er en stor fordel, at kunne tilbyde denne ekstra mulighed for undersøgelse i afdelingen. Patienten kan også kigge med og det giver en øget tryghed – også hvis det viser sig, at der ved eftersyn ikke er et problem. Ekstraudstyr i form af nye øre-, næse-, halsinstrumenter og en særlig pandelampe er på vej til afdelingen.

Vi er glade for at have fået mulighed for at tilbyde endnu et speciale i Akutafdelingen og kan se frem til, at flere kolleger bliver uddannet til at tilbyde fiberskopi.